Gravid & Baby
At være gravid er både smukt og livsgivende, en hel særlig tid i livet. Forevig din graviditet med nogle smukke billeder af din flotte gravid-mave. Da din krop forandres hele tiden gennem graviditeten kan du vælge at komme flere gange gennem din graviditet for at få foreviget denne udvikling.
Det mest optimale tidspunkt at få lavet gravidbilleder på er, når du er i 8. måned, fordi her er din mave smukkest.
Du kan få lavet en fotoserie af din graviditet, hvor du får taget et billede i kvartalet, så du kan følge udviklingen i din graviditet, i alt tre billeder. Du kan vælge at afslutte fotoserien med et babybillede, i alt fire billeder. Billederne bliver efterfølgende sat sammen i en smuk kollage.
Babyfotografering:
Fotografering af babyer er livsbekræftende, og det er altid fantastisk at stå tilbage med et smukt billede af sin lille guldklump.
En glad baby er mæt, udhvilet og skiftet, derfor er det vigtigt, at sørge for, at din baby er udhvilet til fotosessionen. Det giver det bedste udgangspunkt for nogle skønne billeder. Der er naturligvis sat god tid af til fotosessionen, så der også er tid til både bleskift og mad, skulle behovet opstå.
Der er også mulighed for at få taget enten månedsbilleder eller kvartalsbilleder, så du kan følge med i din babys udvikling i de første 12 måneder i livet. Billederne kan bruges til en kalender eller sættes sammen til en kollage.